Vognmand med mange års erfaring
Skal du bruge en dygtig og erfaren vognmand? Så er du kommet til det rette sted. Vores vognmandsforretning er roligt vokset med opgaverne, og vi tilbyder vognmandskørsel til konkurrencedygtige priser i blandt andet Kjellerup, Silkeborg, Viborg og omegn.
Om vores vognmandsfirma
Lone og Ejgild startede i 1973 med at køre med kreaturer og grise samt sand og jord. I 1996 kommer Kurt med ind i firmaet. Stille og roligt vokser virksomheden til 13 biler, som omfatter grisekørsel, entreprenørkørsel, samt kørsel af foder til landmænd.
I sommeren 2011 taber vi licitationen ved Danish Crown, og afhænder herefter otte grisebiler. Foder er vi også holdt op med at køre hen over sommeren 2011. April 2023 sælger vi vores kranbil.
I dag beskæftiger vi os som vognmand med containerudlejning.
Vi har tre biler, der kører sand, jord, container til nedbrydning og containere ud til alle, der har brug for det.